|
Søren holder øje med Katrine.
Gennem en kikkert. Hun er den nye nabopige. Meget sød. Hvordan får man
kontakt, når man nu ikke rigtigt er stor nok til at kende
spillereglerne? Jo, man tager en rød tøjelefant med en walkie-talkie i
ryggen. Den placerer man, så Katrine finder den. Hun tror henrykt at hun
har et talende tøjdyr. Det er selvfølgelig Søren, der via sin nyttige
tøjelefant snakker fra sin walkie-talkie på sikker afstand. De ufølsomme
voksne afslører sagens rette sammenhæng, og magien er pist borte. Og
dog. Filmen udnytter elegant sin voyeur-teknik med kikkerten, - og sød
walki-talkie-musik opstår. |
