Alle gaar rundt og forelsker sig

Nordisk Film 1949

 

Tekst:

Børge Müller

 

Musik:

Kai Normann Andersen

 

Sunget af:

Erling Schroeder og

Lilian Ellis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle gaar rundt og forelsker sig

 

Våren har det let, hver gang den indta'r vores lille runde klode.

Den møder bare op,

med en blå viol

og en kasse sol.

Skoven skifter tøj og månen ryster på sit gamle kloge hoved.

Den ved nøjagtig, hvad

den vil få et se,

og hvad der vil ske.

 

Alle går rundt og forelsker sig.

Hjerterne banker på alfarvej.

Hele verden bli'r ung endnu engang

og synger vårens sang,

som den har gjort det lige fra Arilds dage.

Hvad der end sker på Guds grønne jord,

hjertet har altid det sidste ord.

Og når våren er inde,

vandrer han hen til hende

og forelsker sig.

 

Mange folk besvimer ved det allerførste hornsignal fra våren.

No'en andre skriver straks

digte med talent,

no'en får frakken vendt.

Lirekassemanden får violer blot han viser sig i gården

og ingen er i tvivl om,

at det er et plus,

hvis man nu blev dus.

 

Alle går rundt og forelsker sig.

Hjerterne banker på alfarvej.

Der bli'r hvisket og drømt

bag hegn og krat,

i vårens lyse nat,

når hele verden holder stævnemøde.

Een gang om året på samme tid,

glemmer man hverdagens vrøvl og strid.

Hvert et levende væsen,

slår en krølle på næsen

og forelsker sig.