________________________________________________

Op og ned med Jeppe

 

Riddersalen 1937

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen

 

Ånd og elskov

 
 

Livet er en dum linie atten

hvor enhver er medpassager.

Intetsigende ansigter skifter,

og det er det hele der sker.

 

Ganske alene i en sporvogn.

Han der er tavs og hun med ordflom.

Han er med smil på og han er med flor om.

Stol kun på mig at i bund'n er det omvendt.

Hun har komplekser, han har hæmning.

Her må man ikke vise stemning.

Føl'se og liv er såd'n en grim ting.

Hvad ved men'sker om hinand'n ?

 

Her i livets skole af sløvhed

får vi skuret kanterne af.

Fra vi gør os våde i vuggen,

lær' vi at slå sanserne fra.

 

Ganske alene på en skol'bænk.

Ikke et lysstrejf, ikke et solstænk.

En geografitur fra pol til pol. Tænk,

så grå er jorden, og så ked'ligt er livet.

Bjergene er bar'en brunlig kaff'plet.

Holder du pænt på penneskaf-tet.

Hvis du'er med liv i bli'r du straffet.

Det er bar' at holde mund'n.

 

Der er ting man skal være to om.

Det' vel det knæ'ne er til.

Og så kommer din "Sturm-und-drang"-tid,

hvor du ikke må hvad du vil.

 

Ganske alene på en tandem.

Du er med sørgerand i kan-ten.

Du er så ensom som bare fan-den.

Du' lyst i ban, hvis du finder en partner.

Her kør' man omgang efter omgang.

Ting'ne har ikke godt af tomgang.

Livet får først det rette omfang,

når man har hinand'n i hånd'n.

 

Og så får man tit den forkerte,

men man bli'r ved sit - møblement.

Lever sammen i tugt, rasp og ære,

glemmer, hvad man drømte om engang.

 

Ganske alene i en dobbeltseng.

Hun har sin terrier og sin poppedreng.

Hun har telefonen, hun har sin klokkestreng.

To må man vær' for at gå rundt om hinanden.

To for at ha' det som Strindberg.

Hun gider ikke gå over gevind mer'.

Han holder op med at være kvind'kær.

Man bli'r faktisk helt ummun.

 

Maeterlinck har skildret så tragisk,

når som ung han drømte sig fri,

længtes efter freden som olding,

men så slukker al energi.

 

Ganske alene med din visdom.

Viljen til livet bli'r der is om.

Alt det du ville forklare viist om,

bli'r dig så ravende dundrende eins bier.

Skøn på din livslyst, mens du har den.

Glem ikke kærlighed'n i farten.

Træn den og dyrk den og bevar den.

ånd og elskov hører samm'n.

 
________________________________________________