Sommerrevyen

Frederiksberg Teater 1911

 

Tekst:

Anton Melbye

 

Musik:

Fransk melodi

 

Sunget af:

Holger Pedersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Au Au Augusta

Hun én gang kom for tidligt:

Da hun til verden kom,

men kun den ene gang,

for siden blev det helt vendt om:

Hun kom for sent til toget,

hun kom for sent til alt.

Hver gang hun skulle noget,

Åh - så gik det altid galt

og hun kom efterhånd'n for sent,

ja alt for sent i seng!

 

Augusta - av av Augusta.

Uheldig var hun alt sin levetid.

Augusta - av av Augusta,

åh, som hun gik og trådte i'et!

 

Augusta kom til dans,

og mens parrene sig svang,

 det lille skidt  sad der

 og varmed' bænke aft'nen lang.

Og når hun langt om længe

 til sidst blev engager't,

så hopped' hendes hjerte

 og hun blev åh så genert,

at li'som hun sku' træde ud,

så trådte hun forkert.

 

Augusta - av av Augusta

kan ikke bruges til at danse med.

Augusta - av av Augusta,

hun kommer altid galt afsted.

 

Hun elskede at spise,

 men ak det lille skind,

at invitere hende ud nej,

 det faldt ingen ind.

Hun elsked' navnlig østers,

når hun dem end'lig fik,

så var det så uheldigt:

I den gale hals de gik.

Og det var synd for Gusta,

og det lille skaldyr med.

 

Augusta - av av Augusta.

Den var du heller ikke heldig med.

Augusta - av av Augusta.

Du kommer altid galt afsted.

 

Augusta aned' ikke

hvad mandfolk indeholdt,

hun mærked' blot, det hjerte,

som hun gik med, ej var koldt.

Hun havde engang kysset

en matros i Tivoli....

Et halvt år tid derefter

var hun rund og trivelig.

Forbavset spurgte hun sin far

der råbte: "Hvadbeha'r"!

 

Augusta - av av Augusta.

Det der kan sand'lig ikke misforstås.

Augusta - av av Augusta,

Så du har kysset en matros !