Op og ned med Jeppe Riddersalen 1937 |
Tekst: Poul Henningsen Musik: Bernhard Christensen |
|
Bare glid |
||
Hvis du trækker fisken op af vandet, dør den. Flyt en avekat mod nord, så bli'r den brystsyg, men et menneske kan du ganske råt og tørstigt jage rundt i vand og is og ild og ørken. Kan du ikke tåle lugten, så gå ud af bageriet, bare glid! Men vi bli'r jo faktisk allesammen i'et.
Jævne folk kan leve sundt på tre katofler, påstår de der gerne selv har spist for meget og engang imellem må ha' legemet speget. Men hvor mange dør af leverpostej med trøfler ? Kan du ikke tåle måden, så gå ud af "bursjoasiet", bare glid! Men vi bli'r jo faktisk allesammen i'et.
Folk regeres bedst med tvang og med reklame! Sdan lyder sidste hje naziordre, og den jvne mand skal yde, ikke fordre, ellers venter tugt og ris og rasp ham fame. Kan du ikke tle trykket, s g ud af trykkeriet, bare glid! Men de bli'r jo faktisk allesammen i'et.
Rige pengemænd og store direktører - hvad ved folk om deres glædesløse pligter? Det er kun "for vores skyld" de ikke svigter. Nogen må ta' det sure job at være fører. Kan du ikke lide slævet, så gå ud af slaveriet, bare glid! Men I bli'r jo faktisk allesammen i'et.
Næste krig bli'r lagt til rette ganske drastisk af de samme folk der råber: "Leve freden"! De er kloge nok, de kender menn'skeheden. Den er lydig, uforbederlig elastisk. Kan du ikke li' at myrde, så træd ud af kompagniet, bare glid! Men I bli'r jo faktisk allesammen i'et. |