_________________________________________________

 

Cocktail

 

Dana Film 1937

 

Tekst: Mogens Dam

 

Sunget af Marguerite Viby

 

 

Danmark vågn op !

 
 

Nu frem på skansen, danske drenge,

lad os se lidt virkeligt mandemod,

før gamle Danmarks vang og vænge

bliver alt for mosbegroet.

Ned med de sure gamle knolde,

alle forældrene ryster i gællerne.

Ned med de hjerner, der er kolde

og med det vandede blod.

Snart har den store klokke ringet

over parlamentarissemen,

så ned med lands- og folketinget,

alle disse nissemænd.

Nej, lad os få en flot diktator

storslået, larmende, op med armene.

En der forstår, hvad ungdom'n attråer.

og som kan finde på noget.

Det er os på de femten år idag,

der mod fremtidens skanser stormer.

Vi vil skråle og slås for ungdommens dag

og ha' lov at traske rundt i uniformer!

Heil Danmark - Vågn op - rul dig ud!

du har fanden ta' mig hvilet dig længe.

Din borger, din bonde er kuet

og nationens forsvar truet.

 

Så ned med partiernes tyranni,

dem, der går og spiller sjavs for vores penge,

lad os bare få gjort op og hældt ud,

så det bli'r til at trække vejret i vang og vænge.

Alt det der - med stavning og med små og store bogstav'r,

det er kluns og dikkedarer,

vi, der ryger Cecil, vi vil blæse dem en vals på,

hvo'n man staver til "Segar"!

Skal man i det hele taget lære no'et,

som ikke angår "sagen",

man har fået nok af lektievrøvl,

når man har seksten år på bagen.

Lad os komme ud at spænde bælte,

lad os få lidt fodbold og lidt telte,

ud og drive sport og finde melodier,

med de raske svømmepiger,

Danmark vågn op, rul dig ud,

du har allerede sovet for længe,

regeringen, den får et skud,

det er længe siden den har duet.

For Stauning, P. Munch og Buhl,

selv for Steincke er vi ikke spor bange,

nej Danmark, vågn op, rul dig ud,

så der bli'r til at være i din væng og vange.

 

 

________________________________________________