________________________________________________

Kvindernes oprør

 

Riddersalen 1931

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen 

 

De ve' besked

 
 

Som vaskekone følger man jo med

nu og da,

man, hva' man ser, det dølger man jo ned,

av, ska' du ha.

På det med fint og simpelt er der vendt

op og ned.

Vi ka' sgu dårligt vær' de fin' bekendt.

De ve' besked

 

Jeg vasker rundt i bedre folks kvarter

nu og da,

De breder dem og la'r sig ikke sjener'.

av, ska' du ha.

Et ægtepar med fjorten rum en suite

op og ned.

Man slår sig tit på ballen og tænker sit.

De ve' besked

 

Til frokost vifter konen a' lidt støv

nu og da,

men telefoner' for resten på sin røv.

av, ska' du ha.

Og mens jeg slider tøj på hendes bræt

op og ned.

så si'r hun: "Nej - jeg vasker, jeg er træt"

De ve' besked

 

De fir' af mine tøser er med barn

nu og da,

Da jeg var ung, da kendte man dog far'n

av, ska' du ha.

Vi sover 12 i dagligstuen for tid'n

op og ned.

Så jeg har sat på køkkenstolen sid'n

De ve' besked

 

Den bolignød får ungdomsminder frem

nu og da,

Jeg gav min dyd i bøgeskovens gem.

av, ska' du ha.

Med éns privaliv veksler det såmænd

op og ned.

Nu mangler man lokale te't igen

De ve' besked

 

Om lørdag'n har jeg fri og står i kø'r

nu og da,

med fine fruer med store ømme fø'r

av, ska' du ha.

Fra slagt'rn får de lumskt et lille tegn

op og ned.

og så er det nat for mig me' flæskesteg'n

De ve' besked

 

Der løber rygter om den næste krig

nu og da,

omskønt den forrige dårlig er forbi,

av, ska' du ha.

Så gynger vi igen i samme båd

op og ned.

Men det bli'r kun os de ne'rste, som bli'r våd.

De ve' besked

 
________________________________________________