________________________________________________

 

 

På halen

 

Riddersalen 1932

 

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen

 

 

Den fraskilte frues sang

 
 

Der var noget særlig charmerende ved Dandy.

Det klædte ham netop at være lidt dum,

for dumheden virker nu altid så mandig.

Han gav mig relief, når han bare var stum.

Han fulgte mig rundt og var med i butikker,

og aldrig distræt, nej han var, hvor han var.

Han havde en sans for at klæ' sig så sikker,

at det er der ing'n af jer andre der har.

 

Men Harald han holdt af den hjemlige charme.

Han anede aldrig, hvad jeg havde på.

Han elskede go' mad og hygge og varme.

Men det kan I andre slet ikke forstå.

Hver dag og hver aften den samme historie

og altid præcis og så flittig og rar.

Se det var nu Haralds stilfærdige glorie,

og den er der ing'n af jer andre der har.

 

Med Schnell var det noget så nerveoprivende.

Vi leved' af østers og cocktails og røg.

Og søvn fik man aldrig, kun eet var det givne,

at der fik man luft for sin trang til halløj.

Det var det ustandselig ny, som betog mig.

Vi elsked' i biler og sloges på ba.

Men så var der det, at han gik og bedrog mig,

og det er der ing'n af jer andre der har.

 

Men ham jeg kan li nu, er netop så stille,

en underlig, fin, kultiveret kavaler.

Mod ham ku' jeg te' mig, hvordan fa'n jeg så ville,

men den slags forsøger jeg nu helst ikke mer'.

Han er nemlig den, jeg nødigst vil miste.

Når man bli'r så klog, at man ved, hvad man har.

Ham ønsker jeg eg'ntlig sku' blive den sidste.

Det var der jo ing'n af jer andre der var.

 
________________________________________________