________________________________________________

Kvindernes oprør

 

Riddersalen 1931

 

 

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen

 

Sunget af Liva Weel 

 

Den gamle komedie

 
 

Højtærede forsamling

De ved Aristofanes var en skaldet

men ganske frisk og munter gammel yngling.

Han brugte selv en såkaldt parabase,

og det vil sige, man står frem

og siger nogle ord til dem,

direkte.

La' os ta' livet af den gamle frase,

at Grækenland var no'et steril og hvidt,

med søjlestil og meget andet skidt

og smukke mænd med bort på skjorten.

Næh, den blev sand'lig osse slidt på, gjorde den.

Denne gang var tonen farverig og sanselig,

man sagde stærke ting ustandselig.

 

Det er den gamle komedie,

og det er klogt at lytte efter, ved je'.

Når vi gør rent på tidens eget bord,

er der nok stadig brug for stærke ord.

VI løber daglig på en sjoverstreg,

som har det over sig,

at den er klassisk.

 

Nu Grønland for eksempel,

vi ved bestemt at her har Norge uret,

det fremgår skriftligt, hvad der hører hvem til.

Fra Arilds kendte tid, står fast, at rænker

forstod vi danskere os ikke på,

hvoraf man altså må forstå

direkte

at vi er idioter, når vi tænker,

men, hvem var det der laved' den kontrakt,

hvorom det nu med rene ord bli'r sagt,

at ingen djævel kan forstå den,

så gamle nabofolk nu hænger på den ?

Der var vel både danskere og nordmænd med,

diplomatiets bedste stormænd med ?

 

Det er den gamle komedie,

der findes løgn og sandt og så det tredie,

og det' det fine corps Diplomatique.

De lurer på hinandens pokerstik,

det er en skøn trafik,

og den er klassisk.

 

Så er der verdenskrisen,

man har jo lov at håbe på det lysner,

men ellers kender vi nok end'n på visen.

Vi så alverdens kendte silkeaber

med halen snoet på diplomatisk vis

ta' luksustoget til Paris

direkte.

Ja sikken tryghed konferencer skaber!

Tre gange daglig blev der også sendt

et telegram at ingenting var hændt,

og sku' der sendes særlig ilbud,

stak præsidenten enden ud af vinduet.

Og når så alle verdens børser hopper på,

så la'r de rette folk papir'ne gå!

 

Det er den gamle komedie,

der kan næppe findes nog'n så snedi'e

som dem med munden fuld af hjælpsomhed

og det med broderskab og verdensfred,

imens det jævne folk betaler spøg'n.

Ja - det er måske løgn,

at den er klassisk.

 

Man gi'r en god forklaring.

Når nu Europa snart går helt på pumpen,

så er det ikke mangel på erfaring

hos vore ledende finansgenier.

At skuden nu er ved at køre fast,

kan ikke lægges dem til last

direkte.

Næh, lyt til, hvad de høje herrer siger.

Det er hos menigmand, hos Dem og mig,

at grunden til miseren gemmer sig.

Ved bankkrak, er det osse sjælden

at direktøren er skyld i frikadellen.

Næh, det er tillid vi må være villig til,

men peg på no'et vi ka' ha' tillid til!

 

Det er den gamle komedie,

den ganske uundværlige gesidi'e

berømte tillid hos den ene part,

hvoraf den anden lever fedt og rart.

Næh, den med tillid den er ikke hyggelig,

vi ved udtrykkelig

at den er klassisk.

 
________________________________________________