________________________________________________

 

Det lille fyrtøj

 

Apollo Teatret 1919

 

Tekst: Aage Steffensen

 

Sunget af Oscar Holst 

Den ligner min

 

Jeg kom hjem i aftes fra en otte dage tur.

Åbnede døren indtil entreen,

men da jeg kom ind, var luften spækket med "Amour".

Var min madammes samvittighed ren ?

Oppe på knagen hang en ny cylinderhat.

Jeg blev lidt mistænk'lig og fo'r op som besat:

 

Den ligner min!

Den ligner min!

Det er det underlige ve'en.

Den hænger osse i entreen.

Den ligner min!

Den ligner min!

Så det er altså derfor,

at den ikke er så fin.

 

Frøken Nulle Madsen promenerer med sin hund.

Sød lille delle, ægte bastard.

Midt på Nørregade møde hun den unge Lind,

som i en snor en Bulbider har.

Hundene hilser på hinanden og bli'r dus.

Lige med ét så råber Frøken Madsen "gus":

 

Den ligner min!

Den ligner min!

Det er det underlige ve'en.

Nu løfter den det ene ben.

Den ligner min!

Den ligner min!

Så det er altså derfor,

at den ikke er så fin.

 

Værtshusholder Mikkelsen går hjem en nat fra sold.

Bullen i knolden, fuld af panik.

Li'som han i zig-zag drejer om ad Nørrevold,

møder han Hansen, hilsen og hik!

Hansen er "pyntet" li'som Mikkelsen med "fjer".

Mikkelsen tænker, mens han på Hansen ser:

 

Den ligner min!

Den ligner min!

Det er det underlige ve'en.

Det er nu sjov med sådan en.

Den ligner min!

Den ligner min!

Så det er altså derfor,

at den ikke er så fin.

 

I kupeen sidder der en moder med sit barn.

Den er halvandet år eller så.

Li'e fra Nørreport til Espergærde, skriger det skarn.

Over på skødet får jeg den små.

Men da jeg rejser mig, smiler folk i kor.

Mor'en bli'r bleg, da jeg til hende si'r de ord:

 

Den ligner min!

Den ligner min!

Det er det underlige ve'en.

Min tænker osse: Skidt med bleen.

Den ligner min!

Den ligner min!

Så det er altså derfor,

at den ikke er så fin.

 
________________________________________________