________________________________________________

 

Det begyndte ombord

 

Gefion Film 1937

 

Tekst: Sigfred Pedersen

Musik: Jim Barry 

 

Det er nuet vi allerhelst vil fange

 
 

Alle digter ved vår,

kun om hjertet der slår,

om konval og viol

og den strålende sol.

Efter samme recept

skabes sangene tjept.

Men vi er dog no'en der si'r,

der gi's andre værdier.

 

I et æggende jag

leves livet i dag.

Arbejdsrytmen os når

overalt, hvor vi går.

Værksted, værft og kontor

om os larmer og gror.

Giv det fra dig i din sang,

syng kun endnu engang:

 

Det er nuet vi allerhelst vil fange.

Vi skal ind til tonen af i dag,

og vi er jo efterhånden mange,

der har fået det rigtige tag.

Syng kun med på disse sjove klange.

Hele byen skal nynne til min sang,

for det er nuet vi allerhelst vil fange,

når vi følger vort hjertes trang.

Vi elsker travlhed, bus og bil.

Benzin har også ret.

Vi elsker døgnets glade smil,

og derfor, trods tempo, kør' vi aldrig træt.

Følg med os, I skal ikke være bange,

for endnu har ingen det fortrudt.

Det er nuet vi allerhelst vil fange,

lån os bare et kvart minut.

 
________________________________________________