________________________________________________

Frederiksberg Morskabsteater/ Nørrebros Teater 1898

 

Sommerrevyen

 

Tekst: Anton Melbye & Axel Henriques 

 

Sunget af Viktoria Petersen

 

Det ta'r vi på landet med en knusende ro

 
 

Ude på landet er en mand, de' en mand,

øl, det er øl, javel, og vand det er vand.

Her etiketten spiller første fiol,

både hos mennesker og på alkohol.

En skal ha' Hennesy og en ha' Martel,

brændevin er det alt dog alligevel.

Om det er Brøndum eller det er Hobro,

det ta'r vi på landet med en knusende ro.

 

Ude hos os man tier stille til alt,

her for den mindste sludder kriges gevalt,

når blot en syngepige får lidt kolik,

har det i bladene sin faste rubrik.

Eller, hvis bryggeren i egen person

køber d'Angleterre for to en halv million,

næ, hvem der købet et traktørsted eller to

det ta'r vi på landet med en knusende ro.

 

Ude på landet gi'r vi ingenting væk,

her kan man tigge, båd' i pose og sæk.

Nu til en kirke og nu til et slot,

nu til en skaldet hund, der skal ha' kalot,

snart til en hest, der står på svag'lige ben,

snart er det fattigfolks' børn i Athen.

Fattige børn i Athen - den er go'!

Dem ta'r vi på landet med en knusende ro.

 

Før var der lystigt ved studenternes sold.

Nu er forestillingen i kvindernes vold

og nu må kæferten ej blive for slem,

da man måske skal følge damerne hjem.

Nu må man sluge de uartige ord,

alle små damer ville synke i jord,

dersom de blot hørte et ord som "Popo".

Det ta'r vi på landet med en knusende ro.

 

Og sikke stykker, som teatrene gi'r.

Jeg var til som hed "Med åbnet gevir".

Det var en dame, der var gået forkert,

Ork Gud! Den stakkel, næ, hvor var hun genert.

Det er nu af de ting som i København,

kan sætte plet på mangt et borgerligt navn,

når man går hen og får et barn eller to.

Det ta'r vi på landet med en knusende ro.

 
________________________________________________