________________________________________________

 

 

Kvindernes oprør

 

Riddersalen 1931

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen 

 

Eller osse var det omvendt

 
 

Jeg har en bisværm, når jeg virrer lidt

med ho'det, så det la'r jeg altså ligge.

Og mit humør er meget pirreligt,

så tilgi' konen gør jeg altså ikke.

Man sku' måske ha' sparet sidste glas

den tanke er en typisk næste dags.

Men nej, hvor var han fuld, Kinesias

eller osse var det omvendt.

 

Nej sikken tømmerstabel jeg har på!

Hvor fa'en ka' kreppenellen være henne?

Hvor tør hun understå sig i at gå?

Jeg si'r Dem, at der var en danserinde!

Mon det sku' være podagra, det blå?

Så snart man har en smule hode på,

så ryger det lige ned i den store tå

eller osse er det omvendt.

 

Ham Pæons søn Kinesias den jon,

han sprang badut omkring den søde lille

og drak, så ho'det ligned' en pæon,

men det var altså ikke ham hun ville!

Hun så jo straks, at jeg var no'et for sig,

og nu når konen alli'vl er rendt sin vej,

så ka' det være hende en lærestreg

eller osse er det omvendt.

 

Men, hvad jeg ville sige, Kinesias

var ved at få sin vilje med dangsøsen,

men li'som han var allerbedst tilpas

og brækked' sig i hjelmen, skød jeg tøsen.

Så nu har han moralske tømmermænd.

Ha ha! Hvor fa'en er kællingen rendt hen?

Man sku' vel ikke være kom'n på den?

Eller osse er det omvendt!

 

En kone har at være manden tro,

hun nyder godt af både navn og stilling.

Jeg så Kinesias sidde to og to

så drukken som en siamesisk tvilling.

Til sidst sad han med fire ho'der på,

men da vi ville prøve på at gå,

så ku' han hverken krybe eller stå,

eller osse var det omvendt.

 

Så var det vist nok at jeg faldt omkring,

mens ham Kinesias og dangsøsen grined',

men jeg var stolt og lod som ingenting,

jeg mærked' godt han var kanonfuld, svinet.

Vi fik nu også meget blandet vin.

Jeg ved i hvertfald, jeg kom hjem med pi'en

og ham Kinesias lå til nar og grin

eller osse var det omvendt.

 

Min hustru har en eksemplarisk mand,

hvorfor skal hun så te sig opsternasisk?

Hun har sin ære. Jeg har min forstand,

Det er den arbejdsdeling der er klassisk.

Mit tøj er ikke no'et man løver me'.

Hun ska' ha' tæsk, når hun behøver det.

Så ved hun hvem der er den øverste -

eller osse er det omvendt.

 
________________________________________________