________________________________________________

 

 

 

Burlesque Revyen

 

Moulin Rouge 1951

 

>

Tekst: Knud Pheiffer

Musik: Hans Schreiber

 

En aften så dejlig som denne

 
 

En aften så dejlig som denne,

kan vi leve på i mange år.

Klokken slår og timerne går.

Et ur drejer rundt,

men intet gør ondt,

blot vi nyder hvert sekund.

Når et hjerte først si'r dingeling,

så er livet alt og ingenting.

De ting, som vi ved burde hænde,

de gør aft'nen alt for kort.

 

En aften så dejlig som denne,

er det svært at si' farvel og gå.

Du og jeg og himlen er blå,

jeg ved det min ven,

en stemning som den,

kommer aldrig mer' igen.

Nu må tiden gerne gå i stå,

for et kys endnu, det må vi nå.

Ja - tænk, at Vorherre ka' nænne,

at en aften er forbi.

 

En aften så dejlig som denne,

vil vi prøve på at få igen.

Ligegyldigt, hvor vi går hen,

så mødes vi her,

med smil hver især,

så det bli'r en aften værd.

I en vals så kort og klingende,

ser man lyst på alle tingene,

for så la' vi lysene brænde,

til en aften er forbi

 

 
_________________________________________________