_________________________________________________

 

 

Rejsen til maanen

 

 

Morskabsteatret 1876

 

Tekst: William Rantzau
Sunget af : Elisabeth Christensen

 

 

En krænket aftenstjerne*)

 
 

Se jeg er i sandhed bedrøvelig stemt,
Så næsten jeg har mine triller forglemt.
De ved maaske ej, hvad der nys er mig hændt,
og det, tænk Dem blot – i et præsteconvent.
Nu har paa tribunen så længe jeg staaet,
og aldrig en eneste præst har jeg flaaet,
Så vil dog præsterne rydde os væk,

fordi vi synger daudi,
daudi daudi daudi!
Di da daudi,
Fortrylled daudi daudi,
daudi daudi daudi di da daudi
Vi har talang!

Dog atter jeg smiler saa glad, thi nu har
Vor bys vise fædre nok gi’et dem svar.
Ja Gud! Hvor de dog paa det hele har syn,
det lader s’gu til, de gaar ret godt i byen.
Åh! Sikken forhandling, det var inte grin,
de talte om Figaros grønne gardin,
og kæmpede for os, saa næsten jeg tror

://selv har de sunget daudi,
daudi, daudi, daudi!
Di da daudi!
Hos os i kor!://

Men nu skal De høre, jeg tænker som saa,
Og det har de vise vist også tænkt paa:
De Guder i Valhal sang, hvad de fandt bedst –
og Guderne må jo staa over en præst.
Se nu har jeg regnet den ud, at naar jeg
Blot aldrig mig viser mer’ paa Bülowsvej
saa tør jeg nok synge med fut og med klang.

://Mit velbekendte daudi,
daudi, daudi, daudi!
Di da daudi!
Som aftensang://

 
_________________________________________________

*) "Aftenstjernen" i Lille Regnegade var en af de ca. 30 københavnske sangerindeknejper, som et præstekonvent ønskede nedlagt, da de ansås for at være "de værste syndens huler"