________________________________________________

Apollorevyen

 

Apollo Teatret 1932

 

 

Tekst: Mogens Dam

Musik: Kai Normann Andersen

 

 

En lille blomst fra Danmarks have

 
 

Lille søde lattermilde væsen!

Hvor du ligner Dannevang på næsen.

Inderligt tilfreds og aldrig kræsen

med hvad goder livet har at byde på.

Bare man får sol og føler vinden

kæle for og kysse sig på kinden.

Hvad behøver man så mere?

Bare himlen tittere var blå!

 

Du lille blomst fra Danmarks have,

en lille fordringsløs viol.

Du ejer nøjsomhedens gave,

for du er ikke spor forvænt med sol.

Dine stængler er så skrøbelige, tynde

men din hele vækst har duft og ynde!

Du lille blomst fra Danmarks have,

som alle lærkerne har sunget om.

 

Vel har Danmark ingen flotte palmer,

ingen blomst med en duft, der kvalmer,

ingen farvepragt, der aldrig falmer,

den har bare små beskedne, spæde skud.

Men, hvis noget rundt jeg skulle fylde

eller mig af anden grund la' hylde,

vil jeg be' om, at man sender,

hvis, man vil sende noget med et bud:

 

En lille blomst fra Danmarks have,

en lille fordringsløs viol,

som ejer nøjsomhedens gave,

for den er ikke spor forvænt med sol.

selv om stænglerne er så skrøbelige, tynde

så kan man vel nok  ha' duft og ynde!

En lille blomst fra Danmarks have,

som alle lærkerne har sunget om.

 
________________________________________________