________________________________________________

 

 

 

Kamæleonen

 

Fønix Teatret 1922

Tekst: Alfred Kjærulf

Musik: Edvard Brink

 

Sunget af Soffy Damaris

     
 

En lille rystedans

 

Alverdens nerver og sanser

har vær't af lave i år.

Ja hvor man går

det svar man får:

Den er føj, fy fy føj, fy fy føj.

Og dog alverden danser

og vildt til skaglerne slår.

Fra kvist og sal, kontor, butik

man hører denne replik:

 

Sku' vi ikke ta' og nappe

os en enkel lille rystedans ?

Om så folk er nok så slappe

har de allesammen lyst til dans.

Fra chauffører til pastor'ne

går de på sold

og det lyder mellem bord'ne

fra ni til tolv:

Sku' vi ikke ta' og nappe

os en enkel lille rystedans ?

Jazz og tango de er skrappe,

ja men ryst det er den første dans.

Når du rundt på gulvet hopper,

er det komplet

som om du var fuld af lopper

fra A til Z.

 

På Anholt sad de i vinter

og frøs med anstand og air.

De skumlede

og mumlede:

Den er føj, fy fy føj, fy fy føj.

Og alle øens kvinder

de sa' til mænd'ne: Kom her!

Rundt om os ligger isen højt

og af brændsel ikke en døjt!

 

Sku' vi ikke ta' og nappe

os en enkel lille rystedans ?

Hvis I rigtig ka' Jer rappe

bli'r der sikkert nok et kys te' mands.

Klem nu rigtig til med armen

du rare fyr.

Såd'n at vi ka' holde varmen

til dagen gryr.

Sku' vi ikke ta' og nappe

os en enkel lille rystedans ?

Jazz og tango de er skrappe,

ja men ryst det er den første dans.

Når du rundt på gulvet hopper,

er det komplet

som om du var fuld af lopper

fra A til Z.

 
________________________________________________