vd
________________________________________________

Sikke tider

 

Nørrebros Teater 1927

 

 
 

Ene med sin hjertenskær

 
 

Lad dem blive borte, hver som os bedrøve vil.

Disse kloge ord os lær' det gamle vægterspil.

Ene med min hjertenskær stænger jeg min dør og nynner:

Lad dem blive borte, hver som os bedrøve vil.

Regninger strømmer ad døren ind,

tiggere røre vort milde sind

Fred et minut - men saa er det slut;

aldrig man føler sig rolig.

Fogeden, der panter vort hjem for skat,

damevisitter med the og pjat.

Naboers vaas - Nej døre i laas!

Vi ønske fred og ro i vor bolig.

 

Lad dem blive borte, hver som os bedrøve vil.

Een kun staar mit hjerte nær, kun een jeg drages til.

Ene med min hjertenskær stænger jeg min dør og nynner:

Lad dem blive borte, hver som os bedrøve vil.

 

Verden er saa fuld af kiv, af uro og af jag.

Hastigt bølger byens liv med larm ved nat og dag.

Søger vi i hjemmets krog, aftnens stille hvil og hygge,

naar os dog det fjerne kog af døgnets plumpe sprog:

Sporvognen kimer i gadens sving,

saa telefonen med sit kling-kling-kling.

Ovenfra sang og nedenfra klang,

af grammofoner, der skratter.

Radioen bringer med kraftig røst

mord og skandaler fra vest og øst.

Stemmer og Jazz fra Crystal-Palace.

Vor melodi slet ingen fatter:

 

Lad dem blive borte, hver som os bedrøve vil.

Een kun staar mit hjerte nær, kun een jeg drages til.

Ene med min hjertenskær stænger jeg min dør og nynner:

Lad dem blive borte, hver som os bedrøve vil.

 

 
________________________________________________