_________________________________________________

 

 

Frelserpigen

 

Nørrebros Teater 1900

 

Tekst: S. Christiansen
Musik: Frederik Richard

 

Fletningerne

 
 


Man skal ta’ sig i vare for kvindernes blik,
være voldsomt forsigtig på baller.
Ikke ødsle med håndtryk især efter drik,
når man er i den farlige alder.
Ikke la’ sig bedåre af hattenes pragt
eller kåber med pelsværkbesætninger,
ja, men navnlig: Det ved jeg, skal man ta’ sig i agt,
når man møder to dejlige fletninger.

På et bal, åh det bal, for det var på et bal,
at jeg lærte min kone at kende.
Jeg har sværmet så meget, som jeg ved, at man skal,
ja men aldrig så stærkt som for hende.
Ja jeg ved hendes mund, den var ret ordinær,
der var fejl i forskellige retninger.
Og alligevel kunne jeg ikke la’ vær,
for hun havde to dejlige fletninger.

Jo, vi dansede sammen, jeg danser nu skidt,
jeg er navnlig et fæ til at føre,
og alligevel drev jeg min frækhed så vidt,
at jeg hviskede i hendes øre:
”De er dejlig, jeg dør, hvis de ej bliver min”.
 Sådan lød det i afbrudte sætninger.
Hun blev min, skønt hun godt så, at vi to var til grin,
men hun havde to dejlige fletninger.

Så en dag kom jeg hjem på en uventet tid.
Der var lukket med sikkerhedskæde.
Jeg var noget forbavset, men fandt mig dog i’et:
Bag en dør var der nogen til stede.
”Å lad være, jeg be’r dig – hvor tør du dog? Nej slip”.
Sådan lød det i afbrudte sætninger.
Jeg brød ind og på sengen, der så jeg en flip
og en mand og to dejlige fletninger.

Vi blev skilt ad, det blev vi, jeg havde jo grund
og nu ville hun slet ikke ha’ me’.
Siden da, siger familien om jeg, jeg er ond,
nå, men det kan jo være det samme.
Hendes regninger indløber daglig normalt
fra de dyreste, største forretninger.
En ved jeg, som aldrig skal blive betalt:
”An leveret: To dejlige fletninger”:

 

 
_________________________________________________