________________________________________________

 

 

 

Tivolirevyen

 

Tivolis Sommerteater 1923

 

Tekst: Axel Kjerulf

Musik: Robert Stolz

 

Giv mig din lille hvide haand

 
 

Som en fugleunge, klemt mellem børnehænder,

i din egen hånd forskræmt, ligger lykken gemt.

Levende og varm den er, om du blot forstod.

Det er selve lykken, der banker i dit blod.

Her i mine hænder jeg holdt min egen lykke,

dengang da jeg kom til dig, og du trygled' mig:

 

"Giv mig din lille hvide haand"

gav jeg dig haanden redebon,

gav dig vel alt, hvad jeg af kærtegn kender,

skænked' dig lykken med skælvende hænder.

Du har mig lært, hvad nu jeg ved,

rig bli'r man kun ved gavmildhed,

giv af dit eget hjertes dybe fond,

da ligger lykken i din egen hånd.

 

I et håndtryks tavse pagt, i to hænders møde,

er den første hilsen bragt og farvel'et sagt.

Bandt dig end med haand og løfters stærke baand,

gik du dog en aftenstund ud på egen haand.

Og da andre tider kom, slog du haanden af mig,

glemte glæder, glemte som det, du bad mig om.

 

"Giv mig din lille hvide haand"

gav jeg dig haanden redebon,

gav dig vel alt, hvad jeg af kærtegn kender,

Staar nu tilbage med tommer hænder.

Tomme, nej du har intet tabt,

rig gør hver glæde du har skabt,

øs bare ud af hjertets rige fond,

da ligger lykken i din egen hånd.

 

 
_________________________________________________