________________________________________________

 

 

Sommerrejsen

 

Teatersalen, Tivoli 1914

 

 

 

Tekst: Christian Hjorth-Clausen

Musik: Joe Howard

 

Gud ved, hvem der kysser dig nu ?

 

 

Jeg har taget så ofte en kvinde på skød

og har troet, hun var lykken på jord.

Jeg har grebet, hvad skæbnen og livet mig bød

og hver eneste troskab jeg svor.

Men det hændte et navn dukked' frem  i mit sind.

I mit øre, en stemme der klang;

mens minder i hjertet sig listede ind,

har jeg tænkt, ak, så mangen en gang:

 

Gud ved, hvem der kysser dig nu;

hvem der vel favner dig nu ?

Hvem der mon kysser din hud så fin,

barmen din under lin ?

På hvem mon din kærlighed faldt ?

Har du en anden fortalt,

at jeg har været din ven og dit alt ?

Gud ved, hvem der kysser dig nu ?

 

Vil du føle for alvor dig ensom en stund.

Tænk på hende du elskede mest

og som nu byder villig en anden den mund

der har givet af løfter dig flest.

Men hvorfor være trist ! Husk som vinter og vår

skifter lykken og tider har il.

Ej man kysser den samme, men kyssed' i går;

vil du spørge, så spørg med et smil:

 

Gud ved, hvem der kysser dig nu;

hvem der vel favner dig nu ?

Hvem der mon kysser din hud så fin,

barmen din under lin ?

På hvem mon din kærlighed faldt ?

Har du en anden fortalt,

at jeg har været din ven og dit alt ?

Gud ved, hvem der kysser dig nu ?

 
________________________________________________