_________________________________________________

 

 

Cirkusrevyen

 

 

Teltet på Dyrehavsbakken 1936

 

Tekst: Alfred Kjærulf
Musik: Axel Thingsted
Sunget af : Ludvig Brandstrup

 

 

Hen te' til kommoden og te'bavs igen

 
 

Børn, nu skal I høre,
hvod'n I skal jer føre,
hvis I skal til hofbal hos Hans Majestæt;
det er ikke nok, at
I har chapeau-claque-hat,
eller at I er i crêpe-de-chine klædt.
Første så må I kunne
danse nogenlunde,
læn jer kærligt op til jeres kavalér,
men se hovedsagen,
det er: ind med bagen,
og så sætte foden, som på mig I ser:


En - to - tre! Lige ud! Og Vend!
Maven må vi se at blive a' me'!
Hen til kommoden og te'bavs igen,
og herren vender ryggen til sin dame!


Om det sidste hofbal,
Jeg nu remse op skal:
Der har vi Prins Axel i en sagte vals
med fru Bryan Owen
som en eg i skoven,
kaper står misundelig og rækker hals.
Vores statsminister,
strækker sine vrister
skægget vifter som et Dannebrog med split,
når med kongemine
han med dronning Drine
i en polka prøver på at holde trit

En - to - tre! Lige ud! Og Vend!
Maven må vi se at blive a' me'!
Hen til kommoden og te'bavs igen,
og herren vender ryggen til sin dame!

Chrisemas i skytte-
uniform er bytte,
 ja, en lækkerbid for alle hofpi’erne,
danse nok han ville,
men han er for lille
til at kunne føre, så han opgi’r det!
Kragh man ser en stump a’
i en fjottet rhumba,
hvad er det? Jeg syn’s han danser venstre om!
Kommunisten Larsen,
delta’r kun i marchen,
drømmer han om Mussolinis march mod Rom ?

En - to - tre! Lige ud! Og Vend!
Maven må vi se at blive a' me'!
Hen til kommoden og te'bavs igen,
og herren vender ryggen til sin dame!

Oluf Sten og Vanggaard
jokker rundt i tangoer.
 De har lange ben, de kan slå knuder på.
Direktør Boeck Hansen
sveder tran i dansen,
 han ser ud som om han havde puder på.
Storfyrstinde Olga
 i en fingerpolka
 tumler rundt med Pürschel, der er stiv og stram,
og Hr. Larsen Ledet,
ser ud som han sig keded’
og sad og tænkte:”Hvem der bare ha’d en dram?

En - to - tre! Lige ud! Og Vend!
Maven må vi se at blive a' me'!
Hen til kommoden og te'bavs igen,
og herren vender ryggen til sin dame!

Hele dem’kratiet
slider vældigt i’et,
Kjærbøl over gulvet elegant sig snor
med komtesse Molke
i en blues af folke.
Bluesen hedder ”Folketinget uden ord!”
Hartvig, Frisch og Alsing
danser næsten alting,
Bomholt kun kan femte tur af ”Les Lanciers”.
Og hr. H.P.Hansen
napper hurtigt tjansen,
da en kendt grevinde M, sig byder til.

En - to - tre! Lige ud! Og Vend!
Maven må vi se at blive a' me'!
Hen til kommoden og te'bavs igen,
og herren vender ryggen til sin dame!

Der er kronprinsessen,
hun iblandt noblessen
svinger Hr. Gemalen i en sindssvag hot.
Fred’rik hvisker svimmel:
”Ih, du milde himmel,
tror du, lille Ingrid, at det her går godt ?”
Alle kammerherr’ne
rejser sig på tæ’rne,
kammerherreinderne gør ligeså,

og så siger kongen,
glad fra chaiselongen:
”Det er rigtigt, børn, lad bare dansen gå!

En - to - tre! Lige ud! Og Vend!
Maven må vi se at blive a' me'!
Hen til kommoden og te'bavs igen,
og herren vender ryggen til sin dame!

Damerne til hofbal
ikke meget stof skal
købe, deres egen bare hud de bru'er,
den er rød og lilla,
det er ikke til a'
se, hvad der er sminke, og hvad der 'r natur.
Klokken tolv de glade
drikker chokolade,
og der bydes kongelige hveder om,
hvorpå Dyring slutter
de sidste fem minutter
af med denne her, som alle beder om!


En - to - tre! Lige ud! Og Vend!
Maven må vi se at blive a' me'!
Hen til kommoden og te'bavs igen,
og herren vender ryggen til sin dame!

 

 
_________________________________________________