________________________________________________

 

 

 

Tivolirevyen

 

Tivoli Sommerteater 1922

 

 

 

Tekst: Ludvig Brandstrup

Musik: Elith Worsing

 

Sunget af Christian Gottschalch

 

 

Hils fra mig derhjemme

 

I den store tavse nat

står jeg her ved skibets rat

under himlens stjernehær

ene og forladt.

Under himlens høje tag

høres fjerne vingeslag.

Fugletrækket atter går

mod nord, mod lys og vår.

 

Hils fra mig derhjemme,

hils min far og mor.

Hils de grønne bøge,

hils den blanke fjord.

Mine bedste tanker,

følger Jer på vej,

når I flyr mod hjemmet,

hils det, hils fra mig.

 

Uden uro, uden jag

dag og nat, nat og dag,

bringer Jer til målet frem

brede vingeslag.

Ak, så tænk engang på mig,

gerne fløj jeg samme vej.

Hjemme står vel skoven grøn;

ak, svale hør min bøn:

 

Hils fra mig derhjemme,

hils min far og mor.

Hils de grønne bøge,

hils den blanke fjord.

Hvis jeg havde vinger,

fløj jeg hjem med dig

til de lyse nætter,

hils dem, hils fra mig.

 

Langt mod syd og højt mod nord,

øst og vest, hvor palmer gror,

lever unge danske mænd,

der ud fra hjemmet for.

Hundred tusinder af mil

skiller os fra venners smil;

svale flyv fra sted til sted

og tag en hilsen med.

 

Hils fra mig derhjemme,

hils og bring dem bud.

Bed dem aldrig glemme,

dem der rejste ud.

Intet har vi elsket

højt som hjemmets navn.

Sig dem det, og hils dem,

hils i København

 
________________________________________________