________________________________________________

 

 

 

Bolettes brudefærd

 

Nordisk Film 1938

 

 

 

Tekst: Viggo Barfoed

Musik: Kai Normann Andersen

 

Sunget af Bodil Ipsen og Peter Malberg

 

 

 

Hvad skal vi med penge ?

 

Kærlighed er noget for enhver,

Den er jo trods alt nummer et.

Blot man har hinanden rigtig kær,

betyder alt andet så lidt.

Se nu Peder og Sofie,

de er som i himmerige

med alverden er de ligeglad.

De ska' ha' bryllup inden længe,

de har ingen penge.

Hvad skal de med penge ?

De har nok i kærlighed.

Andre behøver mad og drikke,

det gør de da ikke,

Hvad skal de med drikke ?

De har nok i kærlighed

Se himlens fugle, de forlanger ikke spor,

de flyver rundt og synger disse hersens ord:

Vi er så frie og så glade,

sanker ej i lade.

Hvad skal vi med lade,

vi har nok i kærlighed.

 

 

Elskov er den største skov vi har.

De elsker hinanden de to.

Selv om man på gods og guld er bar,

så skal man kun ta' den med ro.

Lykkelig kan alle bli'e

fattige såvel som rige.

Li'som Peder og Sofie - Ja!

De ska' ha' bryllup inden længe,

de har ingen penge.

Hvad skal de med penge ?

De har nok i kærlighed.

Han går omkring i strømpesokker,

men som sagt: Hva' pokker,

hvad skal han med støvler,

han har nok i kærlighed

Og hvis for dig en skønne dag det store sker,

så sig til vennen, som Sofie sa' til Per:

Til vores bryllup har vi hverken

skjorten eller særken.

Hvad skal vi med særken ?

Vi har nok i kærlighed.

 
_______________________________________________