________________________________________________

Komsammen

 

Teater Bonbonniere 1926

 

 

Tekst: Mogens Dam

Musik: Kai Normann Andersen

Hvem skal nu kæle for kildekonens datter ?

 

Kildemor har en datterlil,

som hun kun sjældent ser noget til.

Hvad der først og fremmest skyldes,

at kildekonen holder kat.

Katten er med på tur først og sidst.

Kildemors datter hun har det trist.

Hele dage må hun her

sidde ene og forladt.

For hvem skal nu kæle for kildekonens datter,

når kildekonen kæler for sin kat ?

Åh, bare der kom en forbi

og ville kysse og kalde kildekonens datter Skat,

men det er altid gamle mænd, der går forbi,

så der er ikke spor af kisse-misseri.

Men hvem skal så kæle for kildekonens datter,

når kildekonen kæler for sin kat.

 

Katten er sort og silkeblød.

Kildekonens datter er også sød.

Hun er både blød og glat,

som en lille kælekat.

Men hvad man gemme til katten man

li'så godt gemme til natten kan.

Hun hver nat ligger våg'n,

mon der aldrig kommer no'en ?

For hvem skal nu kæle for kildekonens datter,

når kildekonen kæler for sin kat ?

Når kone og katten går ud,

hun ligger vågen og drømmer i den lange lyse nat.

Men hun er ikke let på tråden - ikke spor,

for allerhelst så vil hun ligge hos sin mor.

Men hvem skal så kæle for kildekonens datter,

når kildekonen kæler for sin kat.

 

Datterlil er en lille mus,

men hun er ikke så lidt jalus,

for hun vil så gerne kæles for,

hvad man også godt forstår.

Alle små piger skal ha' det rart,

kysses og klappes - ja det er klart,

klappes blødt - kysses blødt

både inderligt og tit.

For hvem skal nu kæle for kildekonens datter,

når kildekonen kæler for sin kat ?

Hvis jeg kom forbi ville jeg

på stedet kysse og kalde kildekonens datter Skat.

Når en forelsket hankat lister sig forbi,

så si'r moralen, at hun skal lukke døren i.

Men hvem skal så kæle for kildekonens datter,

når kildekonen kæler for sin kat.

 
________________________________________________