________________________________________________

 

 

Barken Margrethe

 

Palladium 1934

 

 

 

Tekst: Carl Viggo Meincke

Musik: Victor Cornelius

 

Sunget af:

Ib Schønberg og Lau Lauritzen Sen.

 

 

I det lille rige

 
 

Jeg har rejst i øst vest,

jorden rundt i sol og blæst,

åndet Sydens stærke blomsterduft

og Nordens barske luft.

Hvor jeg kom i verden frem,

gik min tanke altid hjem,

til et lille lyst og venligt land

med sol og skov og strand.

 

I det lille rige ved det blanke sund,

der har jeg en pige kær.

Hun har glade øjne og en frejdig mund,

og hun er mig så nær.

Der er mange piger i det lille land,

men der er kun een for mig.,

når jeg sejler ude på det store vand,

tænker jeg kun på dig.

Står jeg i en stormfuld nat

ene ved et surret rat,

fjernt fra både hjem og havn,

hvisker jeg dit kære navn.

Jeg i mine drømme

ser den grønne lund

med de lyse bøgetræ'r.

I det lille rige ved det blankesund,

bor min hjertenskær.

 

Jeg har rejst i øst og vest,

lavet mad i sol og blæst.

Jeg har brunet løg i tropesol,

frosset snaps på Nordens pol.

Stod jeg med en lammesteg,

gik min tanke hjem til dig,

til et land med øl fra fad,

som bugner fedt af mad.

 

I det lille rige ved det blanke sund,

der har jeg en pige kær.

Hun har røde kinder, hun er dejlig rund,

sprød som flæskestegssvær.

Næsen stræber opad, hun er altid kæk,

det er hende jeg kan li'.

Blot hun smiler til mig er jeg ganske væk,

Hun er mit livs krydderi.

Stod jeg i Ækvators glød

ene med en skude grød

fjernt fra hjemmets lækkeri'r,

er det hendes navn jeg si'r.

Til en enkelt tåre

rammer grydens bund,

blander sig med suppen der,

I det lille rige ved det blanke sund,

bor min hjertenskær.

________________________________________________