________________________________________________

 

 

Rødt og hvidt

 

Scala Teater 1915

 

 

Tekst: Christian Hjorth-Clausen

 

 

Jeg læser det i dine øjne

 
 

Medens måneskinnet strømmer

gennem sommernatten ned,

ligger vågen jeg drømmer

om hvad længst du sikker ved.

Thi skønt endnu i mit øre

ej du hviskede de ord,

som jeg gerne vil høre,

at du længes selv, jeg tror.

 

Jeg læser det i dine øjne,

så let, som jeg læser en bog.

De taler om tanker, forfløjne,

et tavst men forjættende sprog.

Hvornår vil din tavshed du bryde ?

Hvornår får din længsel vil magt ?

Når skal mon fra læberne lyde,

hvad ofte dit øje har sagt?

 

Dag og nat af døgnet fødes

til at vandre hver sin vej.

Men i gry og skumring mødes

de ømt og forender sig.

Skal den dæmringsstund oprinde,

som forener helt os to,

hvor du tør, hvad inderst inde,

du har følt din ven betro ?

 

Jeg læser det i dine øjne,

så let, som jeg læser en bog.

De taler om tanker, forfløjne,

et tavst men forjættende sprog.

Hvornår vil din tavshed du bryde ?

Hvornår får din længsel vil magt ?

Når skal mon fra læberne lyde,

hvad ofte dit øje har sagt?

 

 
________________________________________________