________________________________________________

Regnbuen

 

Scala Teater 1924

 

Tekst: Carl Arctander,

Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf

Musik: Emil Reesen

 

Sunget af Solveig Oderwald-Lander

 
 

Lille Lise let-på-tå

 
 

Dengang hun som barn,

hun med bedstefar'n

måtte sindigt trave

i den gamle have.

Over havens hegn

kigged' hun forleg'n

på de store drenge udenfor på vej'n.

 

Lille Lise let på tå,

så misund'lig dansen gå

udenfor på pladsen,

rundt om lirekassen.

Det er klart at svært man har

ved at nøj's med bedstefar,

når man har de fine nye laksko på

og man er en lille Lise-Let-på-tå.

 

Ak, men såd'n rar

gammel bedstefar

kan ej evigt trave

i den samme have.

Og den lille tøs,

som blev sluppet løs,

er for gadens drenge ikke mer' nervøs.

 

Lille Lise let på tå,

danser nu på må og få

med alverdens drenge -

ømt og hedt og længe.

Og den fine kjole - tænk -

den har få't et enkelt stænk, -

et par pletter hist og her, kan let man få

når man er en lille Lise-Let-på-tå.

 

Hvis De hulker kvalt -

trøst Dem så - thi galt

går det ikke Lise

her i denne vise.

Nej - fra favn til favn

uden sorg og savn

vil hun danse ind i ægteskabets havn.

 

Lille Lise let på tå,

danser jo så godt som få.

Dans er tidens løsen, -

altså giftes tøsen -

og så snart en mand hun får

bytter hun ham næste år,

der er altid mandfolk nok at træde på,

når man er en lille Lise-Let-på-tå.

 
________________________________________________