________________________________________________

 

 

Med trommer og piber

 

Tivoli Variete 1914

 

 

Tekst: Alfred Kjærulf

 
 

Lille Moer

 
 

Du skal altid huske, når du bliver stor,

at det bedste, som du ejer, er din mor.

Hun har båret dig i favn,

hun har hvisket ømt dit navn,

fra du første gang betrådte denne jord.

Når du græd og syntes livet var for hårdt,

har med smil din moder, kysset tåren bort.

Hun har savnet, hun har slidt.

Hun har kæmpet, hun har lidt,

for at redde dig, hvis du kom lidt til kort.

Hun har ofret sig, hver gang at det gjaldt,

hun er kommet li'så snart du har kaldt.

Tro din gamle Bedstes ord,

på den hele store jord,

er der ingen, som din egen lille mor.

 

Hun har læst hvert lille ønske i dit blik,

ikke helmet før end du det opfyldt fik.

Hun har våget nat på nat,

ved sin dyrebare skat,

dengang sorgens engel gennem stuen gik.

Men, hvor mange husker vel på det ?

Tiden iler - du får andre ting at se.

Noget godt og noget slemt

og i farten har du glemt,

der er stadig en som for sin dreng vil be'.

Men ligger vågen du en nat i din seng,

og du tænker på den tid du var dreng

Husk så gamle Bedstes ord,

på den hele store jord,

er der ingen, som din egen lille mor.

 
________________________________________________