________________________________________________

Hornbæk Revyen 1935

 

Hornbæk Badehotel

 

 

Tekst: Mogens Dam

Musik: Aage Stentoft

 

Sunget af Sigfred Johansen 

 

Luften var femten og vandet var seksten

 
 

Jeg vil nu la' Dem vi'e

en del om en pi'e,

som De ku' ha' godt af og kendt.

Heraf lærer De snarligt,

hvor lumskt og hvor farligt

en livredders liv er bevendt.

Min historie er kort nok, ja fakta, den kan

refereres omtrent li'sådan:

 

Luften var femten og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt.

Solen var fremme og skæbnen var ude

og far her var loddet der faldt.

Ungkarl det var jeg med ære,

men det skulle ikke så være.

Nu husker jeg ikke, men har jeg fortalt

Dem, at pigen var sytten et halvt ?

 

 

Se så var det en formiddag,

bedst, som jeg står med

en pilsner og føler mig rig,

at der ned fra stranden,

fra revlen, den anden,

blev udstødt to skingrende skrig.

Jeg fik fat i en båd og kom ud i galop.

Fik det skingrende punkt fisket op.

 

Luften var femten og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt.

Pigen slog armen og halsen på farmand,

os stak ham et kys, så det knaldt.

"Mit liv har du reddet" hun råbte,

"dig vil jeg altid se op te'!'".

Nå, kysset var godt nok, om end noget salt.

Og så var hun jo sytten et halvt.

 

 

Men jeg knuged' jo åren,

og tænkte: Godmorgen,

min spætte her bli'r du brændt a'.

Men for tanker som disse,

er der en nemesisse,

som rammer sit offer en dag.

Denne kærlighedsgud, ham De ved nok Amor,

han gør mere fortræd, end man tror.

 

Luften var femten og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt.

Solen var mægtig og brædtet i båden

var mer' end tilladelig smalt.

Pigen var følsom på hoften

og jeg tror nok jeg gled lidt på toften.

Men den dybeste grund til at skorstenen faldt,

var at pigen var sytten et halvt.

 

 

Nok om denne "geschicte",

hvis at jeg ku' digte,

så blev det vel til en roman.

Nu i spørgsmålet: "Kvinde",

jeg rører mig inte,

skønt jeg ser sgu meget marcipan!

Det, der dengang blev gjort, det kan ej gøres om

året efter, ja, så stod jeg gom.

 

Luften var femten og vandet var seksten

og pigen var sytten et halvt.

Vi var sgu et stolt par, men hun var uholdbar.

Nu er hun en arrig gestalt.

Det liv som jeg tankeløst redded'

har liv til tolv andre nu gedded'.

Min ældste er snesen, den yngste er otte

og Mutter er fyrre et halvt.

 

 

Derfor hør, hvad jeg siger:

Tag afstand fra piger,

der ligger og skriger gevalt.

De er li'som sirener, de tiltrækker en og

så er man den før man har talt.

Lad det være moralen: Pas på unge mand,

hvis du vover dig ned til en strand.

 

Luften er femten og vandet er seksten

og pigen er sytten et halvt

og ligger på revlen og basker med trævlen,

så ender det med du bli'r knaldt.

en fjer ka' jo knalde en rude,

hvis uheldet end'lig er ude

og luften er femten og vandet er seksten

og pigen er sytten et halvt.

 
________________________________________________