________________________________________________

________________________________________________

 

Det lille hotel

 

Palladium 1958

 

 

Tekst: Børge Müller

Musik: Svend Erik Tarp  

 

Lykken kommer af sig selv

 
 

Lykken kommer af sig sel',

den kan bo på et hotel,

kom kun indenfor i lyset og lær den at kende.

Find et bord og slå dig ned,

dagens ret er kærlighed.

Vi serverer den for alle en aften som denne.

 

Lykken har travlt,

den flagrer rundt.

Snart er den ude, snart inde.

Viser den sig,

bli'r der tumult,

for lykken er altid forfulgt.

Man ska' la' vær',

den kan godt selv,

jag ikke staklen i blinde.

Giv den lidt tid,

den finder vej

både til dig og til mig.

 

________________________________________________