________________________________________________

 

 

Sommerrevyen

 

Frederiksberg Teater/

Nørrebros Teater 1913

 

Tekst: Johannes Dam

Musik: Olfert Jespersen

 

Sunget af Kristian Møllback 

 

     
 

Mathilde

 
     

Sidste pinse fik jeg lov

til at ta' i den grønne skov,

den berømte kilde,

jeg besøge ville.

Hundred' kroner fra vor mor

gik jeg med i mit vestefor,

hvilket jeg vil råde her

alle til at lade vær'.

Jeg vil råde alle til at la' være.

For just ved samme kilde,

mødte jeg den dejlige Mathilde.

Li'så snart jeg hende så,

så var jeg straks lever't.

Joh, pigebørn er snilde.

Hvem kunne stå for Tilde ?

Thilde kræved' ind og jeg bestilte

kaffepunch og vafler af den allerbedste slags

Hun åd så mange som hun vilde.

 

Vi var i et dansetelt.

Jeg var pigernes første helt,

men bestemt jeg vilde

danse kun med Tilde.

Armen slog hun om min hals

i den svingende trippevals,

når det var forbi med den,

gik det avet om igen,

gik det avet om igen, så det suste.

Ih, kors du glade milde,

som vi to vi skar den, mig og Tilde

og hun svor at elske mig,

så længe hun var til,

mens månens stråler spill'de.

Og da ved aften silde,

Nattergalen slog sin klare trille,

vandred' vi i skoven ind og nøssedes så sødt.

Tilde og mig og mig og Tilde.

 

Så til Bakken Hvile hen,

der vi mødte en slagtersvend.

Han var kendt med Thilde,

nåh, hvor blev der gilde.

Slagteren og jeg blev dus,

ved den femte og sjette sjus,

vi fik mange fler' jeg tror,

men jeg husker ikke spor.

Jeg kan ikke huske spor af det hele.

Hvor blev du af Mathilde ?

Da jeg i min lille milde dilde

vågned op, så lå jeg på en grøftekant og frøs.

Jøs Kors, hvor var jeg ilde!

Fy, hjerteløse Tilde!

Nu forstod jeg først, hvad du bestilte

ikke spor af vestefor og ingen slagtersvend

og heller ikke spor af Tilde.

 

Har De ikke Tilde set ?

Jeg har gået og søgt og ledt.

Jeg så gerne vilde,

snakke lidt med Tilde.

Men i fald jeg Tilde ser,

skal vi ikke i skoven mer.

Jeg fik nok af den tobak,

I skal ell's ha' mange tak for vanillen.

Men bi du kuns Mathilde

I mit bryst, jeg bær dit skønne bill'de.

Men såfremt på denne jord jeg møder dig igen,

da skal det gå dig ilde.

Oh vogt dig, vogt dig Tilde!

Lumskelige listekrokodilde.

Og din onde slagtersvend, som tog mit vestefor,

han skal på Vridseløselilde.

 

Nu har jeg min Tilde set !

Åh, Gud give det ej var sket !

Ak, så trist en ende

har det ta'et med hende.

Det er ikke slagteren nej,

for pigen har simpelthen

gå'et og taget skade af

denne satans Rundskuedag.

Ak, hun er gjort skør af disse her journalister.

Hundred' kupons i hæfter,

overstiger ganske Tildes kræfter.

Hun har været 80 steder rundt i da'.

Thilde ej holder til de'.

Se, øjnene er vilde,

præget af den her kupon-bacilde.

Gratis kan hun komme ind på krematorier.

Der bli'r jeg nok brændt af for Tilde !

________________________________________________