________________________________________________

 

 

 

Tivolirevyen

 

Tivoli Sommerteater 1923

 

 

 

Tekst: Ludvig Brandstrup

Musik: Jakob Gade

 

Sunget af Carl Alstrup

 

 
Grethe Berg og Carl Alstrup  

Maggiduddi og mig

 
 
 

Jeg var endnu ganske lille

da skæbnen ville,

at mor gik bort.

Hende der, som jeg er bror til,

blev jeg så mor til,

det var lidt hårdt.

Men jeg husker mor hun sa',

dengang hun på sit yderste la':

"Tag dig af det lille skvat,

sørg for hun aldrig bli'r forladt.

Pas nu godt på Maggiduddi,

for hun er jo kuns et barn.

Tænk, hvis hun sku' blive skudt i

en mand med fut i,

hun er så uerfar'n.

Hendes far han var rekrut i

garden, han forførte mig,

derfor nedkom jeg i uti'

Med Maggiduddi og dig.

 

Siden har jeg så holdt øje,

og passet nøje,

på tøsen der,

og nu bor hun hos mig hjemme

og hun er me' me'

på al min færd.

Vi kan aldrig skilles ad,

derfor går vi skam aldrig i bad.

Hvis De går på gad'n og der

pludseligt bli'r trådt på Deres tæ'r.

Så det mig og Maggiduddi

som at ude at gå tur.

De sku' gi' en genstand, sku' De

for Maggiduddi

er nemlig storforbru'r.

Ikke noget med Tuttifrutti

eller lemonskvat, uh nej!

Vil vil helst ha' noget med sprut i,

Maggiduddi og jeg.

 

Som en digter sa' så fyndigt:

"Det er så yndigt,

at følges ad"

Jeg med tøsen føl's bestandigt,

det er umandigt,

men ved De hvad ?

Det var li'godt værst i fjor,

da jeg var på session i Nybo'r

og sergenten pluds'lig sa'e:

"Hvem er så det der skal klæ's af"?

Det skal jeg og Maggiduddi,

kan vi ikke bli' kasseret ?

De sku' skamme Dem, det sku' De,

for Maggiduddi

er noget så genert,

og kanoner er der krudt i,

nej, så giv De hell're mig

en trompet, som vi kan trut' i

Maggiduddi og mig.

 

 

________________________________________________