________________________________________________

 

 

Kongerevyen

 

Scala Teater 1917

 

 

Tekst: Alfred Kjærulf og Axel Andreasen

 

Musik: John Raymond Hubbell 

 

Min egen ven

     
 

I et forårsbrus jeg ham mødte første gang.

Himmel ! Hvor fuglene i skovens toppe sang

med både bryst og hals.

Og vinterens hvide fnug i et bundt

anemoner og vintergække hvirvled' rundt

i en forårsvals.

Og han tog min lille hånd og tyst vi gled

ind i skovens dybe gem, just som solen den gik ned

og violer så små

på os undrende så.

De stod fad're til min kærlighed.

 

Min egen ven, det var sol og forår.

Alt om os stod i sin fulde pragt.

Og vårens kådeste vind,

mig næsvist kyssed' på kind.

En jubel fyldte mit sind, den forårsstund.

Min egen ven, det var sol og forår.

Vort unge blod, der blev underlagt.

Derfor be'r jeg kun til,

du aldrig glemme det vil,

da første gang jeg bød dig min mund.

 
________________________________________________