________________________________________________

Mars på weekend

 

Riddersalen 1937

 

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen

 

Sunget af Liva Weel

 

 

Nå !

 

Vores livs sejlads imellem bord og seng,

mad og elskov, hvile, had og sød forsoning

- skal den skildres i et ganske kort refræn,

må det gøres med en vekslende betoning.

Det går vi så.

Hvad skal vi ta'?

Det lille Nå!

 

Man har stået engang ved voksne men'skers knæ

som et lille utæt, snottet, sjovt spektakel.

Og de sa', at noget var "Mam" og noget var "Bæ".

Voksnes ord var et mirakuløst orakel.

Der stod man så

og lytted' spændt.

Så sae man Nå!

 

Man gled ind på skolen sure bænkerad.

Bare gab! Så passer læreren kundskabspumpen

med tortur som ligninger af tredje grad.

Man fik hård hud dels på sjælen, dels på rumpen.

Der sad man så

og gloede dumt

Så sae man Nå!

 

Skolen lærte, man fik børn fra bi til bi,

men fra trappegangen vidste vi det hele.

Med uvidenhedens posekikkeri

var man tidlig vel bevandret i de dele.

Der stod man så

og tænkte sit.

Så sae man Nå!

 

Og så viste det sig dog at det var skønt:

To alene men'sker mellem jord og himmel,

fryd og pine, sky'rnes flugt i blåt og grønt,

og man glider i hinandens afgrund - svimmel.

Hvad sa'e han så

forventningsangst?

Man hvisked' Nå!

 

Men som moden kvinde kender man sit værd,

og man spejler sig bevidst i mænd'nes blikke.

Hvad de vil - hvad de er til - og alt det der.

Og man spiller selv sit spil. Man leger ikke.

Hvad gør man så?

Et skulderkast -

Et lille Nå!

 

Og så hænder det en dag, hans smil bli'r koldt.

Han er fri naturligvis, man gør sig munter.

Det er bristet, det man gik og troede holdt.

Alt er ble'et til ingenting på få sekunder.

Der står man så

og fryser lidt.

Så siger man Nå!

 

Men engang skal også smerten være slut.

Det bli'r endnu hårdere, end da glæden bristed'.

Det er svært at se alt fortsat uafbrudt,

søge trøst i andres leg med det, man misted'.

Det må man så -

et venligt nik.

Et lille Nå!

 

Ikke se for langt tilbage eller frem.

Leve, mens man lever, være no'et for nogen.

Se, hvor lystigt unge par går sammen hjem.

Det har glemt det hele - også risikoen.

Hvad skal vi så?

Vi ta'r et kys!

Ja - gør det - Nå!!!

 
_______________________________________________