________________________________________________

Tivolirevyen

 

Tivolis Sommerteater 1924

 

>

Tekst: Aage Steffensen

Musik: Dave Gemmel

Sunget af Carl Alstrup 

 

Naar jeg ser paa dig

 
 

Jeg skal ha' været meget smuk

i mine drengeaar -

men jeg maa tilstaa med et suk,

at saa som tiden gaar,

saa er jeg ikke køn're ble'et,

jeg har en mængde fejl.

I denne verden ser man ned,

paa en uheldig negl.

Det gør jeg selv, hvergang jeg kigger i mit lommespejl.

"Naar jeg ser paa dig,

saa ku' jeg græde.

Er det virkelig mig?

Fy for den lede.

Ser man saadan ud i ungdomsvaar?

Hvo'n mon man saa ser ud om elleve aar?"

 

Min kones lille gedekid,

som navnet Larsen lød,

og som var tam, gik hid og did,

den er desværre død.

Den i sin kurv en morgen laa,

saa ende var lidt brat.

Nu staar den fan'me fremme,

paa madammens taburet

Hun bli'r vemodig stemt hver gang

hun ser på i hattens vat.

"Naar jeg ser paa dig,

saa ku' jeg græde.

Du gik og stanged' mig og gik og mæ'ede,

og satte Skattefar i godt humør.

Du hviler nu paa Mutters gamle bør.

 

Sølvbrudeparret fejret ble'

et sted paa Nørrebro.

At hun var rørt, de ku' man se.

Den dag paa hende tog.

Saa rejste han sig fra sin plads

og talte for sin brud.

Desværre var han utilpas -

han havde armen buet.

Det ku' man mærke, da han slynged' denne hersens ud:

"Naar jeg ser paa dig, saa ku' jeg græde.

Du har skaffet mig

af børn en rede.

Den er ikke til at rende fra,

at du har skæmmet dig Olivia."

 

 

 
________________________________________________