________________________________________________

 

 

 

Fønixrevyen

 

Fønix Teatret 1926

 

Tekst: Alfred Kjærulf

Musik: Edvard Brink

 
   

Noget må der gøres

 
 
 

Når lærkerne synger, så ta'r vi i skov'n

med lærken i lommen er vi stærke.

På lærkesjov går vi, og den er en klovn,

der ikke vil kysse sin lærke.

Drik'-n a' drik'-n a' drik'-n a' drik'-n a'.

I den herlige vår,

med din helige mår,

der ligner dig på et hår,

mellem løvet du går,

her hvor kukkeren slår,

snart at vide du får,

om du virkelig når

at få barn i kirke i år.

Så kysser du pigen en gang eller tre.

 

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

For no'et må der gøres og no'et må der ske.

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

Ra - da - ma - bom.

 

Når våren er væk, kommer sommeren fremm

ved stranden vi boltrer os i sandet.

Vi ta'r os en dukkert med munden på klem,

skønt ikke vi sværmer for vandet.

Spyt den ud, spyt den ud, spyt den ud, spyt den ud.

Ja, i sommerens tid,

bli'r din teint, der er hvid,

altså brunet med flid

som en gås på et spid.

Hvis en havfrue blid,

i dit hjerte får bid,

ja, så futter det i'et,

som det var celloid,

Så nyd hende langsomt som fiskefilet.

 

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

For no'et må der gøres og no'et må der ske.

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

Ra - da - ma - bom.

 

Men som'ren er kort, og det efterår bli'r

og så er det tiden, man skal jage.

Så gælder det om at det største gevir

til konen man bringer tilbage.

Til gevir, til gevir, til gevir, til gevir.

Såd'n en morgen i høst,

før det rigtig er lyst,

og når solen i øst

dukker op og gi'r bryst,

er for sindet en trøst,

man får mod til en dyst,

og en brændende tø'st

som slukket bli'r allerfø'st.

Som en jæger man kun kan med fe'r la sig se,

 

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

For no'et må der gøres og no'et må der ske.

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

Ra - da - ma - bom.

 

Men vinteren venter småpigerne på,

så vandrer de ud til Djævlebakken,

og rødmosset spænder de skiene på,

og så ta'r de benene på nakken.

Op og då, op og då, op og då, op og då.

Ja, en vinter i hvidt,

med en sne li'som kridt,

og den er ej beskidt,

som vi ser det så tit,

er en drøm ubestridt,

især hvis hos en musvit,

der er flam'nde som sprit,

man blive kan favorit.

Og bli'r hun for varm, kan hun svales i sne.

 

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

For no'et må der gøres og no'et må der ske.

Tra-la-a-la-a-la-a-la.

Ra - da - ma - bom.

 

________________________________________________