________________________________________________

På hodet

 

Nørrebros Teater 1929

 

 

 

 

Tekst: Poul Henningen

Musik: D.B. de Curtis

 

Sunget af Osvald Helmuth

 
     
 

Ølhunden

 
     
 

 Når din hals er en halv meter nedløbsrør

og din tunge er som en galosche,

når din drøvel er stor som en briosche,

så'det organet der er løvet tør.

 

Så'det ølhunden der glammer,

så'det bajerens time min ven.

Så'det derfra det stammer.

Hør nu gør den og ter sig igen.

Stang den en bajer,

for'den ikke skal helt sygne hen.

Mærk så hvor den leger.

Se nu logrer den faeme igen.

 

Når du bades i ølsvedens pinsler,

og du kaster dig frem og tilbasje,

så'det dyret der laver revage,

så'det hunden der kræver sin pilsner.

 

Så'det ølhunden der glammer.

Tør du møde dens duggede blik ?

Så'det halsbåndet der strammer.

Hør den hulkende hik efter hik.

Fru Agnes Smitto,

som beskytter den mindste miskito,

tilbeder vi to.

Selv en ølhund har hjerter og ditto.

 

Så'der dem der går rundt med en cegarhund,

som der bider på tungen og vrinsker.

Når det vigtigste er jo, man har hund,

om det kun er en doberman-pilsner.

 

For sådn som ølhunden kan glamme,

så kan alt andet være det samme.

End også kvinder

bli'r for mig kun til tågede minder,

og guld og sølv kun

gravens rust som fortæres af møl kun.

Mig og så min ølhund

syns ny morgenstund helst skal ha øl

i - mundn!

 

Så'der folk der må nøjes med en afholdshund,

som der hverken gør til eller fra.

Lad os samle os i denne alvorsstund

og hylde vor grand Danois.

 

Ølhunden glammer

og den fylder mit liv med musik,

tænk om den blev tammere,

eller hvis den gak hen og så gek.

Lige fra vuggen

har jeg lyttet til ølhundens sukken.

Tænk når man får trukken

allersidste øl op og har

drukken den!

 

 
________________________________________________