________________________________________________

 

 

Skibet er ladet med

 

Allé Teatret 1927

 

Tekst: Ludvig Brandstrup og Mogens Dam

Musik: Kai Normann Andersen 

 

Så tør han ikke komme hjem til sin mor

 
 

En skoledreng han har det hårdt,

for nu forlanger undervisningen, han skal

en gang om u'en hen i teatret

og se dem spille Holberg - den er gal.

Hvad er dog det, han får at høre ?

Han spidser sine barneører -

tænk, sikke ord de står og si'r -

helt rød i kinderne han bli'r.

Han var så sød og så ren og så naiv, da han kom

det er han slet ikke, når han går hjem.

Han syn's han mor var så fin, og hans søster så from,

nu får han ændret sit syn lidt på dem.

Han lærer, kvinden er en finke

og osse mær og kisselinke -

og hvis han ikke kan huske de uartige ord,

så tør han ikke komme hjem til sin mor.

 

Hvis man får børn, før man er gift,

så er det ikke pænt, men højst forargeligt,

nej, man sku' blot ha' været fisk -

for dem er børnefødsler ligefrem en pligt.

Så snart en rødspætte er stor nok -

så kan den ikke blive mor nok -

det sker, når den for første gang

forlader hjemmets lune tang.

Den er så smal og så flad, når den svømmer derfra,

det er den ikke, når den svømmer hjem,

så har den syv millioner små børn den ska' ha'-

den aner til og med ikke med hvem...

En spætte bør ta' til i vægten,

for ellers uddør nemlig slægten -

og hvis den svømmer og ikke forlover sig spor,

så tør den ikke komme hjem til sin mor.

 

 
_________________________________________________