_________________________________________________

 

 

Nytaarsnat 1850

 

 

Casino 1850

 

Tekst: Erik Bøgh
Musik: Svensk
(Rits rast filiong gong gong)

 

 

Ser I, hvem der kommer her

 
 

Ser I, hvem der kommer her?
Nu ej tid der er til at sørge mer!
Frisk mod, liv og lystighed
jeg i krig og fred fører med.
I ser ej her en kavaler med fin maner,
o nej! hos mig det fine mærkes ej.

En grov krabat, som er parat
til alt, når han bli'r desperat,
er eders ven og kammerat,
den tapre landsoldat.

Sig, hvad der i vejen er!
Jeg er kommen her for at hjælpe jer;
hør nu, hvor skal slaget stå?
I kan stole på, jeg skal slå.
Min vej man ej skal spærre mig, den kender jeg;
blot fremad, frem, og atter lige frem!

Trods ild og vand og blod og brand,
blot fremad march! Det skal gå an,
thi landsoldaten holder stand
og slås til sidste mand.

Fremad, frem i lystig takt,
selv mod overmagt går han uforsagt.
Blot hans bajonet man ser,
så behøves der ikke mer' .
Og når han slår - Gud hjælpe den, der slaget får!
Og hver især af dem, han kommer nær;

Og får han da en kugle - ja
så går han jo dog pænt herfra,
hans afsked er et stolt hurra,
hurra, hurra, hurra!

 
_________________________________________________