________________________________________________

 

 

Kvindernes oprør

 

Riddersalen 1931

 

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen

 

Sunget af Liva Weel

 

 

Sikken et perspektiv

 
 

To minutters stilhed,

lidt overbærenhed og mildhed.

Vi kommer til et vanskeligt emne,

men vi skal igen'm det.

Jeg ved jo nok vi ellers nutildags

så let bli'r utilpas,

men hold nu nakken stiv,

nu skal der røres ved en brændenælde,

jeg tænker på det seksuelle.

Sikken et perspektiv.

 

Denne gamle digter,

han så som een af sine pligter,

at la' et kraftigt frisprog smælde,

det seksuelle

var genstand for en ram behawlig spas,

og det var dagligdags,

et led i byens liv

og byens Kaper sad på første række,

og grined' som han skulle sprække.

Sikken et perspektiv.

 

Selv den mest moderne

og kloge mor besmykker gerne

den sag med blomstersprog så lyrisk,

ell's bli'r det dyrisk.

Til børn må man vist hell're vige ud.

Sig det dog lige ud!

La' vær' og foregiv

at vi sku' være søde bier, der svinger

os rundt i senge på vinger.

Sikken et perspektiv.

 

Pris os hell're lykk'lig

at sagen er så pæn og hyggelig,

at vi formerer os anstændigt

og så behændigt.

Hvad glæde har måske en bændelorm?

Det' en elendig form

og kedelig primitiv.

Der er dog noget alt for trist og tomt ve'

om man sku' være ene om det.

Sikken et perspektiv.

 

Jeg syn's det er vammelt,

at alt skal roses som er gammelt,

men har var virk'lig no'et at lære,

vi skulle ære

den menn'skelige elskovs mulighed,

uoverskuelighed.

Så muntert skabes liv,

en dansk matros, der er lidt fut og snit i

og så en pige fra Tahiti.

Sikken et perspektiv.

 

 

Næh, de kente te' det,

de gamle turde være ve' det,

på en gang åbenlyst og mystisk,

men også lystigt.

Men vi gør fejt og dumt en ærlig ting

til en besværlig ting,

det lyse tidsfordriv

til mørkets gerning, ti og tys dog med det.

Kom frem i lyset med det !

Sikken et perspektiv.

 

 
________________________________________________