________________________________________________

 

 

 

Tivolirevyen

 

Tivolis Sommerteater 1920

 

 

 

 

Tekst: Axel Andreasen og Ludvig Brandstrup

Musik: Elith Worsing

 

Sunget af Ingeborg Bruhn Bertelsen

     
 

Sov Dukke Lise

 

 
 

Min elskede dukke, hvor er du kær.

Det bedste jeg ejer på jord.

Du ligger så stille i vuggen der

og smiler så sødt til din mor.

Sov dukke Lise, sov og bli' stor.

Medens du sover våger din mor.

Slet intet ondt din vugge skal nå,

mor er jo hos dig, hun passer på.

 

For resten, så må jeg nu sige dig no'et:

Du har et uroligt gemyt.

Itu har du to gange hovedet slået,

så du måtte ha' dig et nyt.

Og dukke Lise, hør, hvad jeg si'r:

Når man et tryk på maven gi'r,

så vil jeg ikke ha', at du skri'er.

Det gør skam ingen pæne små pi'er.

 

Hvordan er det osse du bær dig ad,

hver dag, når jeg kør' dig en tur ?

Du rødmer og nikker og bli'r så glad,

fordi dukke Peter gør kur!

Næh, dukke Lise, ved du nu hva',

giftes med ham ? Uha dog, uha.

Han er jo sy't af en gulvklud, åh nej,

han er skam ikke god nok til dig.

 

Og så er du sådan en forfæng'lig een.

Du fik et par arme i går

og nu vil du osse ha' nye ben

og splinternyt lysegult hår.

Næh, dukke Lise, det ku' du li'.

Såd'n noget pjank, lad os være fri.

Hvis du vil have farvet håret med klor,

så må du vente til du bli'r stor.

 

Så græd nu blot ikke min egen skat,

nu har du jo fået dine skænd.

Så kysser du Mama og si'r godnat,

og så er vi venner igen.

Sov dukke Lise, sødt hos din mor.

Hun passer på dig, til du bli'r stor.

Og dersom nogen er slemme ved dig,

elskede barn, så har du jo mig.

 

 
________________________________________________