________________________________________________

 

 

 

Op og ned med Jeppe

 

Riddersalen 1937

 

Tekst: Poul Henningsen

Musik: Bernhard Christensen

 

Ulovlias vise

 
 

Nu er der ingen der vil hold' med mig.

Jeg må sgu gå min egen kolde vej.

Jeg skal vel bære hele skæbnen sel',

så jeg må hell're tude mig ihjel.

Hvor har jeg tigget ham, hvor har jeg bedt.

Er det så min skyld, det der nu er sket,

når ham man går med skrider og vil gå ?

Det er der ing'n, der vil forstå.

 

Jeg bad ham bare om at få et barn.

Det var jo ham, der sku' ha' våret far'n,

men han var bleg og uden penge te'et,

og han var bange for at hænge ve'et.

Så kom den anden og traktered' los,

og jeg gik nedenom i sprut og trods.

Man bli'r letsindig når eens dag er grå,

Men det' der ing'n, der vil forstå.

 

Nå, det er mandfolk, der har alle kort,

de spiller osse vores esser bort.

Hvor kan man vær' sin egen lykkes smed,

når man skal svines til og trykkes ned?

Nu går min vej den vej, som er forbudt,

og drømmen om et lille barn er slut.

Det er nu kvinders ret at sku' ha' små,

men det' der ingen, der vil forstå.

 

 
________________________________________________