________________________________________________

 

 

 

Charlottenlundrevyen

 

Over Stalden 1915

 

 

 

 

 

Tekst: Alfred Kjærulf & Carl Arctander

Musik: Georg Prehn

 

Sunget af Stella Kjerulf

 

 

 

 

Vaarbrud

 
 

Når en dreng og pigelil

sammen går i stakken,

og hun spørger, hvad han vil,

svaret gi's af Klaken

og et literært parket,

pudser næse og lorgnet

spø'r forbavset: Hvad er det ? -

Det er Frühlingserwachen.

 

Når du står ved Helligånds

hører fuglesnakken,

og du lige med det vons

får lidt vådt i nakken

og du ser de spurve små

to og to i reden gå,

kan du sikkert stole på

det er Frühlingserwachen.

 

Når først støv og madpapir

flyver op om frakken,

og hr. Marstrands vanding bli'r

stadigvæk ved snakken,

mens når regnen er så slem,

at du knapt nok kan nå hjem,

Marstrands vandvogn møder frem,

det er Frühlingserwachen.

 

Når en konfirmand du ser

med buket i jakken

og et rør på tre kvarter

og kasket i nakken,

og hans ven ham spørger sig:

Må jeg ta en Bø hos dig ?

og han pludselig bli'r bleg!

Det er Frühlingserwachen.

 

Når den unge levemand

på Strøget slår med nakken,

helst i bar figur, da han

har stampet vinterfrakken,

og han bliver på sin post,

frejdig som en Peder Most,

skønt han i tæerne har frost.

Det er Frühlingserwachen.

 

Når et ungt forelsket par

kører ud til Bakken;

hun i hånden hatten har,

han på stokken jakken,

og de vandrer hen ad stien,

han har armen lagt om pigen,

og man hør' et lille hvin,

Det er Frühlingserwachen.

 

 
________________________________________________