________________________________________________

 

 

 

Apollorevyen

 

Apollo Teatret 1925

 

 

 

 

Tekst: Aage Steffensen

Musik: Edgar Allen

Sunget af Oscar Holst & Holger Pedersen

 

 

Vi går aldrig hjem

 

Vi har haft en

gemytlig aften

uden den mindste brist.

Navnlig sprutten

var absolut en

succes fra først til sidst.

Sikken midda',

der var vel lidt a'

det rigtige hvab'har.

Kræsne ganer

helst sig raner

af sprut i lange skydebaner.

Jeg er sulten,

skønt jeg har skjult en

forfærd'lig bunke mad.

Jeg er tørstig,

så vi kan trøstig

i aften følges ad.

Ved en klemme

vil jeg glemme,

at jeg kone har.

Jeg vil hapse

tredive snapse

til lidt kaviar.

 

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

når vi først er kommet ud.

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

for derhjemme er en brud.

Og når hun bli'r vred,

ja, når hun bli'r vred,

falder loftet ned,

falder loftet ned.

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

når vi først er sluppet ud.

 

Sikken suppe,

den ku' svuppe

i ganen, gamle splejs.

Sikken Sherry,

den var very,

jeg mener very nice.

Ja, og laksen

var een af slagsen,

kan du li' laks Andres ?

Laks på hjernen

og fluer i kernen.

Så vil jeg hel're ha' Sauternen

Dyreryggen

stod ej i skyggen.

Gu' ve', hvor den var skudt.

Herlig var'en

men Pommard'en

var osse rar min gut.

Efter spisen,

så fik vi isen.

Hvor var den dejlig kold.

Ja, Madeiraen

efter mer a'en

længes nu min knold.

 

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

når vi først er kommet ud.

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

for derhjemme er en brud.

Og når hun bli'r vred,

ja, når hun bli'r vred,

falder loftet ned,

falder loftet ned.

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

når vi først er sluppet ud.

 

Sikke kvinder.

Det var gudinder,

man der til bords os ga'.

Sikken Cognac

jeg tror min mund

sagde nej, men øjet ja.

Sikke arme

og sikke barme,

forbarm dig over mig.

De var friske,

og de ku' smiske,

så jeg vil hel're ha' en Whiske.

Disse smalben

hun har fru Halgren

er noget for sig selv.

Mens du kigger

på ben så nikker

jeg til en grøn Prunell.

Så du ryggen,

som sad på frøken

Nathalie, den var go'.

Midt i valsen

jeg om halsen

faldt på'n gul Clicot.

 

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

når vi først er kommet ud.

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

for derhjemme er en brud.

Hun er altid bøs,

 hun er altid bøs,

denne gamle tøs,

denne gamle tøs..

Vi går aldrig hjem, vi går aldrig hjem,

ikke før de sender bud.

 

 
________________________________________________