Nordisk Film 1962
Den kære familie
Tekst: Arvid Müller
Musik: Kai Normann Andersen
Sunget af Lily Broberg
| Men - |
| søde lille Frederikke |
| Men - |
| søde lille Frederikke |
| hun ku' slet ikke |
| si' nej til no'n. |
| Hun lod herr'ne dikkedikke |
| fra skolelærer til dragon. |
| Så - |
| Rikkes mor blev helt urolig |
| og sa' fortrolig: |
| "Hør her du små. |
| Alle mænd med hjertebanken, |
| har Fy på tanken, pas på. |
| Behersk dig, når de bønligt, hviskende, |
| frække, dristende, |
| kommer listende |
| om det er nok så fristende, |
| tænk dig om og tæl: |
| 1 - 2 - 3! |
| Så skal du bare se, |
| så bli'r du kold og rolig, |
| og så vil der intet ske. |
| En piges dyd |
| skal ikke gå på skift, |
| den skal sgu ta's én gang for alle, |
| den dag hun bli'r gift." |
| Næste dag forlod hun dydig, |
| for hun var lydig, |
| sit jomfrubur |
| og tog ud med Jens i skov'n |
| i en kapervogn |
| og gik tur. |
| For - |
| ude i Charlottes bøge |
| der kukker gøge- |
| ne altid kønt. |
| De skar hjertet ind i stammen, |
| det var altsammen så kønt --- |
| til Jens han pludselig bad og tiggede |
| dikkedikkede, |
| sa', det kvikkede |
| - så blev hun svag og nikkede, |
| men så sagde hun "Stop!" |
| 1-2-3 |
| Så kan der intet ske, |
| Men Jens var sød og go' |
| så Rikke nåede kun til 2 - |
| så var det sket! |
| For Jens var ikke sen. |
| Moralen er: Oh, Pigelil, tæl allerhøjst til een ! |
| hun ku' slet ikke |
| si' nej til no'n. |
| Hun lod herr'ne dikkedikke |
| fra skolelærer til dragon. |
| Så - |
| Rikkes mor blev helt urolig |
| og sa' fortrolig: |
| "Hør her du små. |
| Alle mænd med hjertebanken, |
| har Fy på tanken, pas på. |
| Behersk dig, når de bønligt, hviskende, |
| frække, dristende, |
| kommer listende |
| om det er nok så fristende, |
| tænk dig om og tæl: |
| 1 - 2 - 3! |
| Så skal du bare se, |
| så bli'r du kold og rolig, |
| og så vil der intet ske. |
| En piges dyd |
| skal ikke gå på skift, |
| den skal sgu ta's én gang for alle, |
| den dag hun bli'r gift." |
| Næste dag forlod hun dydig, |
| for hun var lydig, |
| sit jomfrubur |
| og tog ud med Jens i skov'n |
| i en kapervogn |
| og gik tur. |
| For - |
| ude i Charlottes bøge |
| der kukker gøge- |
| ne altid kønt. |
| De skar hjertet ind i stammen, |
| det var altsammen så kønt --- |
| til Jens han pludselig bad og tiggede |
| dikkedikkede, |
| sa', det kvikkede |
| - så blev hun svag og nikkede, |
| men så sagde hun "Stop!" |
| 1-2-3 |
| Så kan der intet ske, |
| Men Jens var sød og go' |
| så Rikke nåede kun til 2 - |
| så var det sket! |
| For Jens var ikke sen. |
| Moralen er: Oh, Pigelil, tæl allerhøjst til een ! |