Nordisk Film 1941
Alle går rundt og forelsker sig
Tekst: Børge Müller
Musik: Kai Normann Andersen
Sunget af Erling Schroeder og Lillian Ellis
| Våren har det let, hver gang den indta'r vores lille runde klode. |
| Den møder bare op, |
| med en blå viol |
| og en kasse sol. |
| Skoven skifter tøj og månen ryster på sit gamle kloge hoved. |
| Den ved nøjagtig, hvad |
| den vil få et se, |
| og hvad der vil ske. |
| Alle går rundt og forelsker sig. |
| Hjerterne banker på alfarvej. |
| Hele verden bli'r ung endnu engang |
| og synger vårens sang, |
| som den har gjort det lige fra Arilds dage. |
| Hvad der end sker på Guds grønne jord, |
| hjertet har altid det sidste ord. |
| Og når våren er inde, |
| vandrer han hen til hende |
| og forelsker sig. |
| Mange folk besvimer ved det allerførste hornsignal fra våren. |
| No'en andre skriver straks |
| digte med talent, |
| no'en får frakken vendt. |
| Lirekassemanden får violer blot han viser sig i gården |
| og ingen er i tvivl om, |
| at det er et plus, |
| hvis man nu blev dus. |
| Alle går rundt og forelsker sig. |
| Hjerterne banker på alfarvej. |
| Der bli'r hvisket og drømt |
| bag hegn og krat, |
| i vårens lyse nat, |
| når hele verden holder stævnemøde. |
| Een gang om året på samme tid, |
| glemmer man hverdagens vrøvl og strid. |
| Hvert et levende væsen, |
| slår en krølle på næsen |
| og forelsker sig. |