Apolloteatret 1943
Apollorevyen
Tekst: A. Andkjær Larsen
Musik: Aage Stentoft
Sunget af Osvald Helmuth
| At de fleste mænd er grumme og brutale, |
| det er nå’et som alle kvinder har forstå’et. |
| Men jeg tror nok, jeg tør sige ud’n at prale, |
| at jeg ikke gi’r mig af med sådan noget. |
| Ov’rfor kvinder er jeg som en anemone, |
| jeg er bly og sart, fordi jeg nemlig ved, |
| at jeg elsker ikke andre end min kone, |
| og nu ska’ de få min store hem’lighed: |
| Jeg har aldrig kysset andre end Marie. |
| Vi har samme uskyldsrene barnesind. |
| Det er vores helt private himmerige, |
| hvor vi ikke lukker nogen slanger ind. |
| Vi har sammen fundet livets melodie, |
| og vi nynner den som sidskner på en gren. |
| Jeg har aldrig nynnet anden end: Marie, |
| og jeg nænner ikk’ at nyn’ en anden en. |
| Ja, vi to er verdens bedste kammerater, |
| som er kommet sammen ved Gud Amors spil, |
| og vi lever som to selskabsundulater, |
| det vil sige, hun er næbbet af og til. |
| Mange ægtemænd, de skænd’s med deres koner, |
| men jeg laver aldrig vrøvl og hurlumhej, |
| for jeg tror nok, at hun har en del hormoner, |
| det kan også være, hun har fler’ end mig. |
| Jeg har aldrig kysset andre end Marie. |
| Hun er hjemmets general og jeg soldat, |
| så jeg har jo ikke meget at sku’ sige, |
| for Marie er en kvinde af format. |
| Jeg må op og stå på vores trappestige, |
| hver gang jeg skal nå at klappe hende her. |
| Jeg har aldrig klappet andre end Marie, |
| men jeg gider ikke klappe hende mer’. |
| I Cafe du Prop, ja det kan vær’ de kender’n, |
| gik jeg ind en dag, for kulden var så streng. |
| Jeg bestilte kaffe, men så kom skam tjener’n |
| hen og skænked’ mig en mægtig snapsedreng. |
| Han tog én med selv og kigged’ på den kærlig: |
| “Sku’ vi ikke ta’ og kysse denne her” ? |
| Men jeg tænkte: Det er med at være ærlig, |
| og jeg sa’: “Nej, De kan tro, jeg ka’ la’ vær”. |
| Jeg har aldrig kysset andre end Marie. |
| Jeg foragter bajersk øl og snaps og Cloc. |
| Man kan godt få både spat og a’pleksie |
| af at nyde såd’n en ækel gokkenok. |
| Hjemme har jeg Larsen Ledets fot’grafie |
| og at skuffe ham, det syn’s jeg ikke om. |
| Jeg har aldrig skuffet andre end Marie, |
| jeg er hendes lille skuffedarium. |
| Se, jeg syn’s jo at de fleste pi’r er smukke, |
| ja, jeg er måske en smule kvindekær. |
| Og for mig har de væ’t li’ så let at plukke, |
| som moreller, jordbær, ribs og hinnebær. |
| Jamen, næ, nej, jeg har aldrig gået i tøjet, |
| selv om fristermanden ofte var på spil. |
| Jeg tør roligt lægge fingeren på øjet |
| og be’ lige meget, hvem De vil, slå til. |
| Jeg har aldrig kysset andre end Marie. |
| Jeg har aldrig haft så meget som en flirt. |
| Jeg har aldrig dyrket spor flerkonerie. |
| Jeg har aldrig nogen sinde turdet tørt. |
| Det er mit princip at undgå jalousie. |
| Hvis De tror jeg svigter det, så tror De lyv. |
| Jeg har aldrig svigtet andre end Marie, |
| det var pinsemorgen nittenhundredesyv. |