| Jeg har en bisværm, når jeg virrer lidt |
| med ho'det, så det la'r jeg altså ligge. |
| Og mit humør er meget pirreligt, |
| så tilgi' konen gør jeg altså ikke. |
| Man sku' måske ha' sparet sidste glas |
| den tanke er en typisk næste dags. |
| Men nej, hvor var han fuld, Kinesias |
| eller osse var det omvendt. |
| Nej sikken tømmerstabel jeg har på! |
| Hvor fa'en ka' kreppenellen være henne? |
| Hvor tør hun understå sig i at gå? |
| Jeg si'r Dem, at der var en danserinde! |
| Mon det sku' være podagra, det blå? |
| Så snart man har en smule hode på, |
| så ryger det lige ned i den store tå |
| eller osse er det omvendt. |
| Ham Pæons søn Kinesias den jon, |
| han sprang badut omkring den søde lille |
| og drak, så ho'det ligned' en pæon, |
| men det var altså ikke ham hun ville! |
| Hun så jo straks, at jeg var no'et for sig, |
| og nu når konen alli'vl er rendt sin vej, |
| så ka' det være hende en lærestreg |
| eller osse er det omvendt. |
| Men, hvad jeg ville sige, Kinesias |
| var ved at få sin vilje med dangsøsen, |
| men li'som han var allerbedst tilpas |
| og brækked' sig i hjelmen, skød jeg tøsen. |
| Så nu har han moralske tømmermænd. |
| Ha ha! Hvor fa'en er kællingen rendt hen? |
| Man sku' vel ikke være kom'n på den? |
| Eller osse er det omvendt! |
| En kone har at være manden tro, |
| hun nyder godt af både navn og stilling. |
| Jeg så Kinesias sidde to og to |
| så drukken som en siamesisk tvilling. |
| Til sidst sad han med fire ho'der på, |
| men da vi ville prøve på at gå, |
| så ku' han hverken krybe eller stå, |
| eller osse var det omvendt. |
| Så var det vist nok at jeg faldt omkring, |
| mens ham Kinesias og dangsøsen grined', |
| men jeg var stolt og lod som ingenting, |
| jeg mærked' godt han var kanonfuld, svinet. |
| Vi fik nu også meget blandet vin. |
| Jeg ved i hvertfald, jeg kom hjem med pi'en |
| og ham Kinesias lå til nar og grin |
| eller osse var det omvendt. |
| Min hustru har en eksemplarisk mand, |
| hvorfor skal hun så te sig opsternasisk? |
| Hun har sin ære. Jeg har min forstand, |
| Det er den arbejdsdeling der er klassisk. |
| Mit tøj er ikke no'et man løver me'. |
| Hun ska' ha' tæsk, når hun behøver det. |
| Så ved hun hvem der er den øverste - |
| eller osse er det omvendt. |


