Kisten 1884
Sommerrevyen
Tekst: William Rantzau
Musik: Olivier Metra
Sunget af: Elisabeth Christensen
Fra jeg i vuggen laa,
og var saa stor som saa,
jeg blev saa glad og kvik
ved regimentsmusik;
og da jeg så blev stor,
og kom fra far og mor,
en lille løjtenant ’
mit hjerte vandt.
Da pigebørn er uerfarende,
og han var løjtnant ved husarerne,
saa røved’ han mit hjerte i galop –
En måned efter slog vi op!
Nu jeg til garden gik,
og en gardist jeg fik
forelsket i en fart,
uh, sikken knebelsbart!
Hans romerske profil
var i den rette stil;
men saa fik jeg passion
for en dragon.
Han svært beslaaet var med kronerne,
og tilmed løjtnant ved dragonerne,
saa det var tydeligt, ja for enhver,
jeg blev han lille hjertenskær.
Men tænk Dem, min dragon
han søgte permission
fra elskovs-regiment,
hvor tro han havde tjent,
og skønt min sorg var stor,
alt næste dag, jeg tror,
jeg fangede med list
en tollerist.
Jeg sværmed’ for evolutionerne,
naar rundt han kørte med kanonerne,
og derfor valgte jeg til kavaler
den søde lille kanoner.
Jeg mistede min skat,
han eksplodered’ brat,
for da kanonen sprang,
sang han sin svanesang.
Min stille taare randt,
men snart min sorg forsvandt,
thi før jeg saa mig om, en frier kom.
Ja, højst forunderlig er skæbningen,
for han var menigmand ved væbningen,
og hermed listen glad jeg slutte kan,
thi han er nu min ægtemand.